Indlæser Begivenheder

Kom med hele vejen omkring behandling af kvinder i forskellige livsfaser:

Få grundig viden om gynækologiens opbygning og relationer inden for TCM og, hvordan du behandler kvinder ud fra individuelle ubalancemønstre og og ud fra hendes aktuelle fase i menstruationscyklus, så du kan behandle f.eks. menstruationssmerter, PMS og gener i overgangsalder.

Lær sikker og effektiv behandling i graviditeten af hyppige graviditetsgener som f.eks kvalme og bækkensmerter, og hvordan du sikkert kan lave fødselsmodnende akupunktur.

Forstå barselsperioden inden for TCM og lær at restituere nybagte mødre oven på graviditet og fødsel og behandl f.eks for brystbetændelse, for lidt mælk eller efterfødselsdepression efter individuel diagnose.

Bliv introduceret til fertilitetens store og vidunderlige verden og lær, hvordan du optimerer krop og sjæl til at “modtage graviditet”, både mhp på spontan graviditet og som effektivt supplement til hormonbehandling, IVF m.v. Der undervises også omkring de to helt store årsager til kvindelig infertilitet: Endometriose og PCO, og du lærer også at behandle manden for nedsat sædkvalitet.

Undervisningsdatoer:

01/05: Gynækologiske lidelser
08/05: Gynækologiske lidelser
18/09: Gravide
25/09: Barsel
23/10: Infertilitet
30/10: Infertilitet

Underviser: Christina Klok Møller

Pris:5.200,-