Som det er bekendt for enhver, så lever vi alle i en meget belastet tid. Statsministeren og hendes regering har taget hånd om den meget alvorlige situation som Coronavirus COVID 19 er – og har igen og igen henstillet til alle om at tage ansvar og indordne sig de anbefalinger, der er udstukket! – Det er meget hårdt, men alle har jo, på en eller anden måde, fundet ud af det og lever med det i hverdagen.

I går eftermiddags kl 15.00 tonede statsministeren så igen frem på tv-skærmen og kom med nye formaninger. – Desværre var disse nye formaninger blot en forsættelse af de allerede eksisterende, nemlig at vi skal fortsætte med at holde lukket i vore klinikker, denne gang  til og med  2. påskedag,  den 13. april! – Dette er og bliver et hårdt slag for os alle, der jo nu skal fortsætte med at holde vores respektive klinikker lukket!

Ovenstående er jo anbefalinger, der også gælder alle akupunkturklinikker, så her fra Danske Akupunktører skal der ikke være tvivl om, at vi bakker statsministeren op omkring de “nye” anbefalinger!

Så desværre vil situationen være uforandret i hvert tilfælde indtil og med den 13. april.

På bestyrelsens vegne

Jens Christian Christensen

Formand