Referat fra DA’s møde med Sundhedsminister Ellen Trane Nørby

Efter formanden vedholdende har skrevet til sundhedsministeriet, lykkes det endeligt at få aftalt et personligt møde med selveste Sundhedsminister Ellen Trane Nørby. På mødet var Danske Akupunktører repræsenteret ved formanden, Jens Christian Christensen og næstformand Jan Lasota. Og fra ministeriet deltog ikke blot vores Sundhedsminister Ellen Trane Nørby, men også ministersekretær Stinne S. Bonde, en kontorfuldmægtig og en repræsentant fra styrelsen for

Patient-sikkerhed. Rammerne var et mødelokale i Børne- og ungeministeriet, da sundhedsministeriet var/er ved at blive renoveret. Mødet var berammet til 30 minutter og vi fik reelt 40, hvilket vi synes var flot, taget tidspunktet for både EU- og folketingsvalg i betragtning.

Vi havde fra Danske Akupunktørers side forberedt tre synspunkter/ spørgsmål, som vi gerne ville drøfte med ministeren, samt høre hendes umiddelbare kommentarer til.

  1. Regulering af nåleakupunktur på brystkassen (Lov 141 2018-19). Danske akupunktører var den eneste brancheorganisation, der forud for lovforslaget foreslog, at risici ved nåle i thorax  kunne løses ved et hjælp af et kursus – og dette er blevet hørt og sat ind i lovforslaget. Vi var blot undrende overfor, hvorfor ikke alle, der lavede akupunktur, skulle have dette kursus. F.eks. er læger, kiropraktorer og sygeplejesker fritaget? Og Jens Christian kunne bl.a. fortælle, at det virkede mærkeligt, nu da der faktuelt er ikke færre end 8 læger, 12 sygeplejersker og 3 fysioterapeuter, der var/er under skærpet tilsyn, at ikke også de skulle have samme kursus, da det så ud som om problemet også er eksisterende blandt sundhedsfagligt personale. Og at Jens Christian kun havde kendskab til 2 akupunktører, der var under skærpet tilsyn.

Ellen Trane Nørby kendte ikke til de tal; men Jens Christian kunne fortælle hende, at disse tal var blevet opgivet ham fra hendes eget ministerium.- Da akupunktører, der ikke er defineret sundhedspersonale, ikke er underlagt Styrelsen for Patientsikkerhed, kan tallet derfor vise sig at være langt højere blandt akupunktører, fortalte Ellen Trane Nørby. Ellen Trane Nørby forsikrede dog om, at med undtagelse af læger og kiropraktorer skal alle andre have dette kursus, med mindre akupunkturen udføres i offentlig regi; altså på et offentligt sygehus. Det betyder; at såfremt en sygeplejeske kun laver akupunkturbehandling på et sygehus, skal vedkommende ikke have dette kursus på 3 dage omkring sikker indstik af thorax. Men laver en sygeplejerske eller fysioterapeut akupunkturbehandlinger i egen klinik eller uden for offentlig sygehus behandling, skal disse også have samme kursus som alle andre.

  1. RAB-registreringen synes Danske Akupunktører at være ikke fungerende, da der ikke er nogen som helst kontrol fra offentlig hold (Styrelsen for Patientsikkerhed). Danske Akupunktørers relative nye bestyrelse har brugt usandsynlig mange mandetimer på at undersøge, hvor vidt hvert enkelt medlem overholder RAB-registreringen mht. til efteruddannelse. Det har været en hård og ikke særlig sjov opgave, og man fandt desværre frem til, at der var mange medlemmer, der fløj under radaren mht. efteruddannelse. Det vil sige medlemmer, som kunne få tilskud fra Danmark, behandle forsikringssager og reklamere med RAB-bevis, uden at være berettiget. Da formanden fra supervisionsudvalget og Jan Lasota minutiøst gennemgik medlemmers efteruddannelse sidste år, var ekstremt mange medlemmer ikke opdateret. Der var også vidtgående eksempler på interne kurser med meget tvivlsom faglighed, ligesom medlemmer havde taget et kursus i markedsføring og kaldt det efteruddannelse i akupunktur. Alt dette fik ministeren dog ikke præsenteret. Men sagen er, at Danske Akupunktører i dag har styr på alle medlemmers efteruddannelse og snart kommer der -som det blev fortalt på GF, – en ny hjemmeside, der automatisk registrerer dette overfor medlemmerne og ikke mindst overfor supervisionsudvalget. Men det er et problem, at alle de akupunktur-brancheforeninger der i dag, kan udstede RAB-beviser til medlemmerne, og kan kontrollere sig selv, uden at nogen fra det offentlig (Styrelsen for Patientsikkerhed) holder øje med, om reglerne så rent faktisk også bliver overholdt. Det vil dermed sige, at det giver nogle ulige betingelser for de foreninger, der har styr på det, og så de foreninger, der ikke har styr på at medlemmerne er ordentlig efteruddannet i forhold til RAB-kravene, og som ikke har ”set up” til at kunne kontrollere dette, men til trods for dette alligevel kan udstede RAB-beviser til medlemmer, der reelt set ikke opfylder kravene. Groft sagt kunne man sige, at hvorfor være medlem af DA, der stiller krav, når man bare kan vælge en forening, der ikke gør det? – jeg får jo alligevel et RAB-bevis. Ellen Trane Nørby kunne sagtens se, at dette var et problem, hvilket de i sagens natur ville følge op på. Men samtidig ville de også opfordre os til at rydde op i egne rækker og informere Styrelsen for Patientsikkerhed, såfremt man/vi havde kendskab til dette.
  1. Autorisation for akupunktører. Danske Akupunktører har i årevis, sammen med andre, kæmpet hårdt for at få akupunkturen autoriseret i Danmark. Dette ville nemlig betyde, at der så skulle etableres et kontrolorgan, der også ville medføre øget sikkerhed for patienterne. Samtidig ville man højne akupunkturuddannelsen i Danmark, få ryddet op i de mange små-kurser og dårlige discountuddannelser, der også giver folk ret til at kalde sig akupunktør. Her var bl.a. Jan Lasota med i et udvalg for år tilbage, den gang sammen med såvel PA og DA’s bestyrelser og andre skoler, om at lave den nye ETCMA uddannelse. En meget høj uddannelse i akupunktur, der lå på linje med mange andre europæiske landes og var helt uden sidestykke i forhold til de uddannelser, skolerne ellers præsenterede. Det var også derfor DA blev meldt ind i ETCMA (European Traditional Chinese Medicine Association). Det var også på det tidspunkt der var stemning for, blandt såvel både PA og DA’s medlemmer, at de to foreninger skulle slåes sammen, således at man ville stå stærkere i forhold til en autorisation. Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab (som er lægernes selskab for akupunktur) foreslog selv i et brev i oktober 2017, at de sagtens kunne støtte en eventuel autorisation, da der så var et offentligt kontrol-organ for akupunktører. Jens Christian brugte argumenter omkring tilbagetrækningsreformen, hvor der inden for 3 år vil mangle omkring 1400 læger, – og at praktiserende læger har henvist 25% flere til fysioterapeuter alene i første kvartal i 2019 i forhold til sidste år, og at denne tendens kun ville/vil bliver værre i fremtiden. Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab skrev dengang i 2017 til alle folketingets sundhedspolitiske ordførere: ”Der er fortsat et stort uudnyttet potentiale i brugen af akupunktur inden for det danske sundhedsvæsen. Den er billig og kan mindske brugen af medicin, samt afkorte indlæggelser”. Jens Christian mente og argumenterede for, at man kunne bruge den store kapacitet der i øjeblikket ikke bliver brugt,

– nemlig de veluddannede akupunktører, der kunne hjælpe det danske sundhedsvæsen væsentligt, såfremt man fik en autorisation på samme måde, som man har fået det i Portugal, Østrig og Brasilien. Men her var Ellen Trane Nørby meget klar i mælet. Der er intet på tegnebrættet, hverken i nær- eller fjern fremtid, hvor man vil autorisere akupunktører. Akupunktur har alle mulige uddannelser, sagde hun, nogen er uddannet i årevis i Kina, mens andre har taget deltids uddannelser, så det ville være/ og er en umulig opgave, hvorfor det netop var derfor at man havde indført RAB-registreringen, som hun mente virkede fint. Dog var hun ked af, hvis det så i virkeligheden var sådan, at de forskellige foreninger gradbøjede reglerne efter for-godt befindende. Hun fortalte selv, hvilket kæmpe arbejde det havde været at få Osteopaterne registreret (havde arbejdet med det i halvandet år), og her havde man mange at læne sig op ad, da Osteopat-uddannelsen i mange lande er en lang registreret universitetsuddannelse – i flere europæiske lande er Osteopatien anerkendt. Det kunne hun slet ikke forestille sig kunne lade sig gøre inden for akupunkturen. Men hun var åben for forslag til hvordan det kunne lade sig gøre, og kendte ikke til hverken den østrigske eller portugisiske model. Men vi skulle altid være velkommen til at konkretisere mere i forhold til, hvordan det kunne se ud. Men som sagt er det ikke noget, der ligger lige for og der slet ikke er på tegnebrættet. Blot meldt ud til de mange, der taler om at højne uddannelsen i Danmark, herunder ETCMA med henblik på at opnå autorisation, så taler vi om en fremtid, som hverken er- eller bliver i formandens eller næstformandens tid. Det kunne også bekræftes, at Osteopaterne har en 5 års overgangsperiode og alene dette kursus i thorax har en overgangsperiode på 2 år. Så hvis man engang autoriserede akupunkturen i Danmark, vil der være en lang overgangsperiode, hvor både akupunktører, skoler og foreninger ville have tid til at tilpasse sig.

Sidst vil jeg sige, at jeg synes det var flot og overskudsagtigt af Sundhedminister Ellen Trane Nørby, at hun ville afsætte taletid til Danske Akupunktører, i en meget hektisk politisk tid. Hun virkede velforberedt, lyttende og skarp som en Yaxell kniv. Jeg/vi ønsker hende et godt valg.

Det var referat herfra.

På vegne af bestyrelsen, og ikke mindst formanden som fik stablet dette møde på benene.

Jan Lasota

Næstformand