Kære medlemmer,

Det glæder os at kunne meddele, at vi har nået rimelig godt i mål med uploading af uddannelses- og kursusbeviser.

Dette er essentielt for foreningens fremtidige virke, især i lyset af de patientsager, der har fyldt medierne og de lovmæssige tiltag, der er i støbeskeen.

Vi kan blot formode bevågenheden for vores profession vil blive skærpet, herunder også vores brancheforeninger.

I lyset af dette er det afgørende, at vi alle som medlemmer af Danske Akupunktører lever op til medlemsforpligtelserne, så vi sammen står stærkt.

En utilsigtet handling, hvor vi som forening ikke kan fremvise at medlemmet har den fulde uddannelse og efteruddannelse, kan ramme os alle i forhold til foreningens overlevelse.

I har i en periode nu fået frist til at kunne uploade jeres papirer, og de fleste har gjort netop dette, men desværre er der stadig medlemmer, der mangler.

På grund af dette ser vi os nødsaget til – på næste generalforsamling – at fremlægge et forslag til en vedtægtsændring, der fremadrettet giver bestyrelsen mulighed for mere klar konsekvens overfor medlemmer, der ikke ligger uddannelsespapirer op, som vedtægterne allerede forskriver.

Derfor bliver forslaget til vedtægtsændringen tilført konsekvens i forhold til klar frist og mulig ekskludering, i tilfælde supervisionsudvalget finder det uploadet mangelfuld og et medlem ikke reagerer på supervionsudvalgets henvendelser og påmindelser for uploading.

Vi takker endnu engang for jeres forståelse, og for det arbejde, vi ved, der har ligget for uploading og står gerne til rådighed med de spørgsmål I måtte have.

Husk de gode videoguides, der skulle fortælle fyldestgørende, hvorledes det gøres.

Vær opmærksom på at vi fortrinsvis besvarer per mail (se mails under hjemmesiden ”bestyrelsen”), da det til tider kan være uoverskueligt at følge ”tråden” med spørgsmål og besvarelser i andre forums, (herunder de 3 anvendte Facebooksider), telefon i vores kliniktid mm,;.))

 

På vegne af Danske Akupunktører,

 

Else Dollerup Møller

Sekretær & Kasserer